Blog

XPConsult byder velkommen til 2 nye systemkonsulenter

10. januar 2019

Sanne Petersen

Vi starter det nye år ud med at præsentere 2 nye systemkonsulenter: Noah Bock og Jonas Carlsson. De er startet hos os den 2. januar i år, og skal være med til at styrke vores tekniske kompetencer i takt med en stigende kundetilgang. Vores kunders it-sikkerhed og it-infrastruktur prioriteres højt i vores daglige arbejde, og med yderligere forstærkning af vores tekniske ressourcer ser vi frem til at servicere både nuværende og nye kunder i 2019.

 

Noah Bock

Noah er en gammel kending hos XPConsult. Tilbage i 2017 var han i praktik, hvor han skrev projekt i forbindelse med 4. semester på uddannelsen til datamatiker. Hans projekt omfattede produktsammensætning af forskellige Microsoft produkter i relation til de nye GDPR-regler. Han har derfor allerede et godt kendskab til produktsammensætningen hos XPConsult og hans viden samt erfaring vil bringes i spil, når han skal hjælpe kunderne.

Noahs arbejdsopgaver er blandt andet at servicere kunder med it-support og diverse integrationsopgaver.

 

”Kontakten med XPConsult opstod under mit praktikforløb i 2017, allerede dengang følte jeg mig rigtig godt til rette blandt mine dygtige og professionelle kollegaer. Jeg glæder mig til at yde it-support og rådgivning til vores kunder og samtidig udvikle mig fagligt hos XPConsult” Fortæller Noah Bock

 Noah-Bock-IT-konsulent-Systemkonsulent-XPConsult 

Noahs baggrund

Noah er uddannet datamatiker i 2018, og har sideløbende arbejdet med it hos Business Esbjerg, det tidligere Esbjerg Erhvervsudvikling. Han er vant til at arbejde med brugersupport, softwareudvikling og implementering af it-systemer. Kompetencer som i høj grad vil komme vores kunder til gode.

 

Jonas Carlsson

Den 2. januar startede Jonas Carlsson som systemkonsulent hos XPConsult. Jonas skal primært arbejde med cloudløsninger og it-infrastruktur. Et område som vi oplever stor efterspørgsel på, i takt med stigende fokus på blandt andet it-sikkerhed. Jonas skal hovedsagelig arbejde med Microsofts produkter herunder Azure, Office 365 og Windows produkterne.

 

”Jeg har valgt XPConsult fordi, jeg tror på konceptet om, at kunderne ikke skal betale for deres it-problemer. Det sjove er at udvikle sig sammen med kunderne, og det ser jeg stor mulighed for her hos XPConsult” Udtaler Jonas Carlsson

Jonas-Carlsson-IT-konsulent-Systemkonsulent-XPConsult

 

Jonas’ baggrund

Jonas har siden 2012 arbejdet med it, hvor han startede som juniorkonsulent hos et it-konsulenthus i Sverige. Siden har han blandt andet arbejdet som systemkonsulent og it-infrastruktur specialist hos henholdsvis Atea og TAJCO. Jonas har stærke kompetencer indenfor cloudløsninger, infrastruktur projekter og er vant til at arbejde med brugersupport. Jonas flyttede til Danmark i 2018 og bor nu i Esbjerg.

 

Vi byder varmt velkommen til både Jonas og Noah og ser frem til et godt samarbejde til stor gavn for vores kunder.